Om reklamelinks

Akrylmalingen.dk er en gratis side. Den betales delvist af reklamelinks til butikker, der sælger malergrej, bøger og digitale værktøjer. Her kan du læse præcis, hvordan det fungerer.

Hvad er et reklamelink?

Et reklamelink er et link til en butik, hvor jeg får en lille kommission, hvis du køber noget efter at have klikket. Prisen er den samme for dig. Links af den slags starter med akrylmalingen.dk/go/.

Hvordan markerer jeg reklame?

  • Artikler med reklamelinks har en linje øverst, der starter med “Reklame”.
  • Knapper til butikker er reklamelinks.
  • Linkene er teknisk markeret som “sponsored”, så søgemaskiner kan se det.

Påvirker kommissionen mine anbefalinger?

Nej. Jeg anbefaler grej ud fra pigment, kvalitet og hvad der virker ved staffeliet. Hvis det billigste valg er det rigtige, skriver jeg det. Hvis noget er spild af penge, skriver jeg det også.

Mine egne ydelser

På siden Hjælp til kunstnere sælger jeg mine egne konsulentydelser. De faktureres via min virksomhed Lansky.dk. Det er ikke reklame for andre, men salg af mit eget arbejde.

Spørgsmål? Skriv til morten@akrylmalingen.dk.